publicerad: 2015
desertering
de·sert·er·ing
substantiv
~en ~ar desertera
| Singular | |
|---|---|
| en desertering | obestämd form |
| en deserterings | obestämd form genitiv |
| deserteringen | bestämd form |
| deserteringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| deserteringar | obestämd form |
| deserteringars | obestämd form genitiv |
| deserteringarna | bestämd form |
| deserteringarnas | bestämd form genitiv |


