publicerad: 2015
desillusion
des·il·lus·ion
substantiv
~en ~er • besvikelse
| Singular | |
|---|---|
| en desillusion | obestämd form |
| en desillusions | obestämd form genitiv |
| desillusionen | bestämd form |
| desillusionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| desillusioner | obestämd form |
| desillusioners | obestämd form genitiv |
| desillusionerna | bestämd form |
| desillusionernas | bestämd form genitiv |


