publicerad: 2015
desperation
de·sper·at·ion
substantiv
~en ~er • desperat tillstånd
| Singular | |
|---|---|
| en desperation | obestämd form |
| en desperations | obestämd form genitiv |
| desperationen | bestämd form |
| desperationens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| desperationer | obestämd form |
| desperationers | obestämd form genitiv |
| desperationerna | bestämd form |
| desperationernas | bestämd form genitiv |


