publicerad: 2015
detektor
de·tekt·or
[‑tek`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • anordning för påvisning av ngt t.ex. strålning el. rök
| Singular | |
|---|---|
| en detektor | obestämd form |
| en detektors | obestämd form genitiv |
| detektorn | bestämd form |
| detektorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| detektorer | obestämd form |
| detektorers | obestämd form genitiv |
| detektorerna | bestämd form |
| detektorernas | bestämd form genitiv |


