publicerad: 2015
detonator
de·ton·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • tändsats
| Singular | |
|---|---|
| en detonator | obestämd form |
| en detonators | obestämd form genitiv |
| detonatorn | bestämd form |
| detonatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| detonatorer | obestämd form |
| detonatorers | obestämd form genitiv |
| detonatorerna | bestämd form |
| detonatorernas | bestämd form genitiv |


