publicerad: 2015
dilemma
di·lemma
[‑lem`a]
substantiv
~t ~n • klämma, knipa
| Singular | |
|---|---|
| ett dilemma | obestämd form |
| ett dilemmas | obestämd form genitiv |
| dilemmat | bestämd form |
| dilemmats | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dilemman | obestämd form |
| dilemmans | obestämd form genitiv |
| dilemmana | bestämd form |
| dilemmanas | bestämd form genitiv |


