publicerad: 2015
diplomering
dipl·om·er·ing
substantiv
~en ~ar diplomera
| Singular | |
|---|---|
| en diplomering | obestämd form |
| en diplomerings | obestämd form genitiv |
| diplomeringen | bestämd form |
| diplomeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| diplomeringar | obestämd form |
| diplomeringars | obestämd form genitiv |
| diplomeringarna | bestämd form |
| diplomeringarnas | bestämd form genitiv |


