publicerad: 2015
druid
dru·id
[‑i´d]
substantiv
~en ~er • forntida keltisk präst och domare
| Singular | |
|---|---|
| en druid | obestämd form |
| en druids | obestämd form genitiv |
| druiden | bestämd form |
| druidens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| druider | obestämd form |
| druiders | obestämd form genitiv |
| druiderna | bestämd form |
| druidernas | bestämd form genitiv |


