publicerad: 2015
druvhagel
druv|hagel
substantiv
‑haglet; pl. ~, best. pl. ‑haglen • till hagel 2 druva
| Singular | |
|---|---|
| ett druvhagel | obestämd form |
| ett druvhagels | obestämd form genitiv |
| druvhaglet | bestämd form |
| druvhaglets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| druvhagel | obestämd form |
| druvhagels | obestämd form genitiv |
| druvhaglen | bestämd form |
| druvhaglens | bestämd form genitiv |


