publicerad: 2015
dubbelexponering
dubbel|ex·pon·er·ing
substantiv
~en ~ar • till exponering 2 1dubbel
| Singular | |
|---|---|
| en dubbelexponering | obestämd form |
| en dubbelexponerings | obestämd form genitiv |
| dubbelexponeringen | bestämd form |
| dubbelexponeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dubbelexponeringar | obestämd form |
| dubbelexponeringars | obestämd form genitiv |
| dubbelexponeringarna | bestämd form |
| dubbelexponeringarnas | bestämd form genitiv |


