publicerad: 2015
dubbelmening
dubbel|men·ing
substantiv
~en ~ar • till mening 4 1dubbel
| Singular | |
|---|---|
| en dubbelmening | obestämd form |
| en dubbelmenings | obestämd form genitiv |
| dubbelmeningen | bestämd form |
| dubbelmeningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| dubbelmeningar | obestämd form |
| dubbelmeningars | obestämd form genitiv |
| dubbelmeningarna | bestämd form |
| dubbelmeningarnas | bestämd form genitiv |


