publicerad: 2015
effektivering
ef·fekt·iv·er·ing
substantiv
~en ~ar effektivera
| Singular | |
|---|---|
| en effektivering | obestämd form |
| en effektiverings | obestämd form genitiv |
| effektiveringen | bestämd form |
| effektiveringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| effektiveringar | obestämd form |
| effektiveringars | obestämd form genitiv |
| effektiveringarna | bestämd form |
| effektiveringarnas | bestämd form genitiv |


