publicerad: 2015
elementhus
ele·ment|hus
substantiv
~et; pl. ~ • till element 2 hus 1
| Singular | |
|---|---|
| ett elementhus | obestämd form |
| ett elementhus | obestämd form genitiv |
| elementhuset | bestämd form |
| elementhusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| elementhus | obestämd form |
| elementhus | obestämd form genitiv |
| elementhusen | bestämd form |
| elementhusens | bestämd form genitiv |


