publicerad: 2015
enplanshus
en·plans|hus
substantiv
~et; pl. ~ enplans hus 1
| Singular | |
|---|---|
| ett enplanshus | obestämd form |
| ett enplanshus | obestämd form genitiv |
| enplanshuset | bestämd form |
| enplanshusets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| enplanshus | obestämd form |
| enplanshus | obestämd form genitiv |
| enplanshusen | bestämd form |
| enplanshusens | bestämd form genitiv |


