publicerad: 2015
epicentrum
epi·centr·um
[‑sen´trum]
substantiv
~et; pl. ~ • plats på jordytan rakt över jordbävningshärd, ytcentrum
| Singular | |
|---|---|
| ett epicentrum | obestämd form |
| ett epicentrums | obestämd form genitiv |
| epicentrumet | bestämd form |
| epicentrumets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| epicentrum | obestämd form |
| epicentrums | obestämd form genitiv |
| epicentrumen | bestämd form |
| epicentrumens | bestämd form genitiv |


