publicerad: 2015
epicentrum
epi·centr·um
[‑sen´trum]
substantiv
~et; pl. ~ • plats på jordytan rakt över jordbävningshärd, ytcentrum
Singular | |
---|---|
ett epicentrum | obestämd form |
ett epicentrums | obestämd form genitiv |
epicentrumet | bestämd form |
epicentrumets | bestämd form genitiv |
Plural | |
epicentrum | obestämd form |
epicentrums | obestämd form genitiv |
epicentrumen | bestämd form |
epicentrumens | bestämd form genitiv |