publicerad: 2015
erotoman
1eroto·man
[‑ma´n]
substantiv
~en ~er erotomani
| Singular | |
|---|---|
| en erotoman | obestämd form |
| en erotomans | obestämd form genitiv |
| erotomanen | bestämd form |
| erotomanens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| erotomaner | obestämd form |
| erotomaners | obestämd form genitiv |
| erotomanerna | bestämd form |
| erotomanernas | bestämd form genitiv |


