publicerad: 2015
eskapism
eskap·ism
[‑is´m]
substantiv
~en • flykt undan nuet; verklighetsflykt
| Singular | |
|---|---|
| en eskapism | obestämd form |
| en eskapisms | obestämd form genitiv |
| eskapismen | bestämd form |
| eskapismens | bestämd form genitiv |


