publicerad: 2015
expediering
ex·pedi·er·ing
substantiv
~en ~ar • till expediera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en expediering | obestämd form |
| en expedierings | obestämd form genitiv |
| expedieringen | bestämd form |
| expedieringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expedieringar | obestämd form |
| expedieringars | obestämd form genitiv |
| expedieringarna | bestämd form |
| expedieringarnas | bestämd form genitiv |


