publicerad: 2015
expedit
1ex·ped·it
[‑i´t]
substantiv
~en ~er • butiksbiträde
| Singular | |
|---|---|
| en expedit | obestämd form |
| en expedits | obestämd form genitiv |
| expediten | bestämd form |
| expeditens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expediter | obestämd form |
| expediters | obestämd form genitiv |
| expediterna | bestämd form |
| expediternas | bestämd form genitiv |
2ex·ped·it
[‑i´t]
adjektiv; n. ~, ~a • flink och effektiv
| Positiv | |
|---|---|
| en expedit + substantiv | |
| ett expedit + substantiv | |
| den/det/de expedita + substantiv |


