publicerad: 2015
expeditionsministär
ex·ped·it·ions|min·ist·är
substantiv
~en ~er • ⟨ngt åld.⟩ expeditionsregering
| Singular | |
|---|---|
| en expeditionsministär | obestämd form |
| en expeditionsministärs | obestämd form genitiv |
| expeditionsministären | bestämd form |
| expeditionsministärens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| expeditionsministärer | obestämd form |
| expeditionsministärers | obestämd form genitiv |
| expeditionsministärerna | bestämd form |
| expeditionsministärernas | bestämd form genitiv |


