publicerad: 2015
extremfall
extr·em|fall
substantiv
~et; pl. ~ • till fall 2 extrem
| Singular | |
|---|---|
| ett extremfall | obestämd form |
| ett extremfalls | obestämd form genitiv |
| extremfallet | bestämd form |
| extremfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| extremfall | obestämd form |
| extremfalls | obestämd form genitiv |
| extremfallen | bestämd form |
| extremfallens | bestämd form genitiv |


