publicerad: 2015
extremvärde
extr·em|värde
substantiv
~t ~n • ⟨särsk. mat.⟩ maximi- el. minimivärde; till värde 3
| Singular | |
|---|---|
| ett extremvärde | obestämd form |
| ett extremvärdes | obestämd form genitiv |
| extremvärdet | bestämd form |
| extremvärdets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| extremvärden | obestämd form |
| extremvärdens | obestämd form genitiv |
| extremvärdena | bestämd form |
| extremvärdenas | bestämd form genitiv |


