publicerad: 2015
fackordförande
fack|ord·för·ande
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ~na • till fack 2 ordförande
| Singular | |
|---|---|
| en fackordförande | obestämd form |
| en fackordförandes | obestämd form genitiv |
| fackordföranden | bestämd form |
| fackordförandens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fackordförande | obestämd form |
| fackordförandes | obestämd form genitiv |
| fackordförandena | bestämd form |
| fackordförandenas | bestämd form genitiv |


