publicerad: 2015
fenomen
feno·men
[‑me´n]
substantiv
~et; pl. ~ 1 naturföreteelse; märklig händelse el. företeelse2 fenomenal person
| Singular | |
|---|---|
| ett fenomen | obestämd form |
| ett fenomens | obestämd form genitiv |
| fenomenet | bestämd form |
| fenomenets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fenomen | obestämd form |
| fenomens | obestämd form genitiv |
| fenomenen | bestämd form |
| fenomenens | bestämd form genitiv |


