publicerad: 2015
fjärdingsman
fjärd·ings|man
substantiv
~nen; pl. ‑män, best. pl. ‑männen • i äldre tid: biträdande polisman på landsbygden
| Singular | |
|---|---|
| en fjärdingsman | obestämd form |
| en fjärdingsmans | obestämd form genitiv |
| fjärdingsmannen | bestämd form |
| fjärdingsmannens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fjärdingsmän | obestämd form |
| fjärdingsmäns | obestämd form genitiv |
| fjärdingsmännen | bestämd form |
| fjärdingsmännens | bestämd form genitiv |


