publicerad: 2015
flegmatiker
flegm·at·ik·er
[‑a´t‑]
substantiv
~n; pl. ~ flegma
| Singular | |
|---|---|
| en flegmatiker | obestämd form |
| en flegmatikers | obestämd form genitiv |
| flegmatikern | bestämd form |
| flegmatikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| flegmatiker | obestämd form |
| flegmatikers | obestämd form genitiv |
| flegmatikerna | bestämd form |
| flegmatikernas | bestämd form genitiv |


