publicerad: 2015
folkförsoning
folk|för·son·ing
substantiv
~en ~ar folk försoning
| Singular | |
|---|---|
| en folkförsoning | obestämd form |
| en folkförsonings | obestämd form genitiv |
| folkförsoningen | bestämd form |
| folkförsoningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| folkförsoningar | obestämd form |
| folkförsoningars | obestämd form genitiv |
| folkförsoningarna | bestämd form |
| folkförsoningarnas | bestämd form genitiv |


