publicerad: 2015
forcering
forc·er·ing
substantiv
~en ~ar • till forcera 1,2,3
| Singular | |
|---|---|
| en forcering | obestämd form |
| en forcerings | obestämd form genitiv |
| forceringen | bestämd form |
| forceringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| forceringar | obestämd form |
| forceringars | obestämd form genitiv |
| forceringarna | bestämd form |
| forceringarnas | bestämd form genitiv |


