publicerad: 2015
formering
form·er·ing
substantiv
~en ~ar • till formera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en formering | obestämd form |
| en formerings | obestämd form genitiv |
| formeringen | bestämd form |
| formeringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| formeringar | obestämd form |
| formeringars | obestämd form genitiv |
| formeringarna | bestämd form |
| formeringarnas | bestämd form genitiv |


