publicerad: 2015
fred
fred
substantiv
~en ~er 1 tillstånd av icke-krig2 få vara i fred få vara ostörd – Alla sammansättn. med freds- hör till fred 1.
| Singular | |
|---|---|
| en fred | obestämd form |
| en freds | obestämd form genitiv |
| freden | bestämd form |
| fredens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| freder | obestämd form |
| freders | obestämd form genitiv |
| frederna | bestämd form |
| fredernas | bestämd form genitiv |


