publicerad: 2015
frispelning
fri|spel·ning
substantiv
~en ~ar frispela
| Singular | |
|---|---|
| en frispelning | obestämd form |
| en frispelnings | obestämd form genitiv |
| frispelningen | bestämd form |
| frispelningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| frispelningar | obestämd form |
| frispelningars | obestämd form genitiv |
| frispelningarna | bestämd form |
| frispelningarnas | bestämd form genitiv |


