publicerad: 2015
fröken
fröken
[frö´ken]
substantiv; best. ~; pl. fröknar • ogift kvinna
| Singular | |
|---|---|
| en fröken | obestämd form |
| en frökens | obestämd form genitiv |
| fröken | bestämd form |
| frökens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fröknar | obestämd form |
| fröknars | obestämd form genitiv |
| fröknarna | bestämd form |
| fröknarnas | bestämd form genitiv |


