publicerad: 2015
furunkel
fur·unkel
[‑uŋ´kel]
substantiv
~n furunklar • mindre böld
| Singular | |
|---|---|
| en furunkel | obestämd form |
| en furunkels | obestämd form genitiv |
| furunkeln | bestämd form |
| furunkelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| furunklar | obestämd form |
| furunklars | obestämd form genitiv |
| furunklarna | bestämd form |
| furunklarnas | bestämd form genitiv |


