publicerad: 2015
fylking
fylk·ing
substantiv
~en ~ar • fornnordisk slagordning; äv. om vissa fåglars flygformation
| Singular | |
|---|---|
| en fylking | obestämd form |
| en fylkings | obestämd form genitiv |
| fylkingen | bestämd form |
| fylkingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fylkingar | obestämd form |
| fylkingars | obestämd form genitiv |
| fylkingarna | bestämd form |
| fylkingarnas | bestämd form genitiv |


