publicerad: 2015
följdverkning
följd|verk·ning
substantiv
~en ~ar • mest i pl. följdverkan
| Singular | |
|---|---|
| en följdverkning | obestämd form |
| en följdverknings | obestämd form genitiv |
| följdverkningen | bestämd form |
| följdverkningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| följdverkningar | obestämd form |
| följdverkningars | obestämd form genitiv |
| följdverkningarna | bestämd form |
| följdverkningarnas | bestämd form genitiv |


