publicerad: 2015
fördetting
för|dett·ing
[fördet`‑ el. fördet´‑]
substantiv
~en ~ar • föredetting
| Singular | |
|---|---|
| en fördetting | obestämd form |
| en fördettings | obestämd form genitiv |
| fördettingen | bestämd form |
| fördettingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| fördettingar | obestämd form |
| fördettingars | obestämd form genitiv |
| fördettingarna | bestämd form |
| fördettingarnas | bestämd form genitiv |


