publicerad: 2015
förorenare
för|o·ren·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑orenarna förorena
| Singular | |
|---|---|
| en förorenare | obestämd form |
| en förorenares | obestämd form genitiv |
| förorenaren | bestämd form |
| förorenarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| förorenare | obestämd form |
| förorenares | obestämd form genitiv |
| förorenarna | bestämd form |
| förorenarnas | bestämd form genitiv |


