publicerad: 2015
gavelrum
gavel|rum
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men gavel 1rum 1
| Singular | |
|---|---|
| ett gavelrum | obestämd form |
| ett gavelrums | obestämd form genitiv |
| gavelrummet | bestämd form |
| gavelrummets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gavelrum | obestämd form |
| gavelrums | obestämd form genitiv |
| gavelrummen | bestämd form |
| gavelrummens | bestämd form genitiv |


