publicerad: 2015
germanium
germ·ani·um
[‑a´ni‑]
substantiv
~et el. germaniet el. ~ • en metall
| Singular | |
|---|---|
| ett germanium | obestämd form |
| ett germaniums | obestämd form genitiv |
| germaniumet (germaniet, germanium) | bestämd form |
| germaniumets (germaniets, germaniums) | bestämd form genitiv |


