publicerad: 2015
gevaldiger
ge·vald·ig·er
[‑val´d‑]
substantiv
~n; pl. ~ • ⟨åld.⟩ poliskonstapel; fångförare
| Singular | |
|---|---|
| en gevaldiger | obestämd form |
| en gevaldigers | obestämd form genitiv |
| gevaldigern | bestämd form |
| gevaldigerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| gevaldiger | obestämd form |
| gevaldigers | obestämd form genitiv |
| gevaldigerna | bestämd form |
| gevaldigernas | bestämd form genitiv |


