publicerad: 2015
giljare
gilj·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. giljarna • ⟨åld.⟩ friare
| Singular | |
|---|---|
| en giljare | obestämd form |
| en giljares | obestämd form genitiv |
| giljaren | bestämd form |
| giljarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| giljare | obestämd form |
| giljares | obestämd form genitiv |
| giljarna | bestämd form |
| giljarnas | bestämd form genitiv |


