publicerad: 2015
giller
giller
[jil´er]
substantiv
gillret; pl. ~, best. pl. gillren • fångstanordning med fälla el. snara
| Singular | |
|---|---|
| ett giller | obestämd form |
| ett gillers | obestämd form genitiv |
| gillret | bestämd form |
| gillrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| giller | obestämd form |
| gillers | obestämd form genitiv |
| gillren | bestämd form |
| gillrens | bestämd form genitiv |


