publicerad: 2015
glim
1glim
[glim´]
substantiv
~men; pl. ~, best. pl. ~men • en växt
| Singular | |
|---|---|
| en glim | obestämd form |
| en glims | obestämd form genitiv |
| glimmen | bestämd form |
| glimmens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| glim | obestämd form |
| glims | obestämd form genitiv |
| glimmen | bestämd form |
| glimmens | bestämd form genitiv |
2glim
[glim´]
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • svagt sken, glimmande
| Singular | |
|---|---|
| ett glim | obestämd form |
| ett glims | obestämd form genitiv |
| glimmet | bestämd form |
| glimmets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| glim | obestämd form |
| glims | obestämd form genitiv |
| glimmen | bestämd form |
| glimmens | bestämd form genitiv |


