publicerad: 2015
handreglage
hand|regl·age
substantiv
~t; pl. ~ • t.ex. i bil
| Singular | |
|---|---|
| ett handreglage | obestämd form |
| ett handreglages | obestämd form genitiv |
| handreglaget | bestämd form |
| handreglagets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| handreglage | obestämd form |
| handreglages | obestämd form genitiv |
| handreglagen | bestämd form |
| handreglagens | bestämd form genitiv |


