publicerad: 2015
hejare
hej·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. hejarna 1 ⟨vard.⟩ baddare, bjässe2 tyngd i pålkran, fallhammare
| Singular | |
|---|---|
| en hejare | obestämd form |
| en hejares | obestämd form genitiv |
| hejaren | bestämd form |
| hejarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hejare | obestämd form |
| hejares | obestämd form genitiv |
| hejarna | bestämd form |
| hejarnas | bestämd form genitiv |


