publicerad: 2015
holmgång
holm|gång
substantiv
~en ~ar • i äldre tid: envig; numera allmänt: kamp, konflikt
| Singular | |
|---|---|
| en holmgång | obestämd form |
| en holmgångs | obestämd form genitiv |
| holmgången | bestämd form |
| holmgångens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| holmgångar | obestämd form |
| holmgångars | obestämd form genitiv |
| holmgångarna | bestämd form |
| holmgångarnas | bestämd form genitiv |


