publicerad: 2015
hundhuvud
hund|huvud
substantiv
~et; pl. ~en, best. pl. ~ena • bära hundhuvudet för ngt bära skulden för ngt
| Singular | |
|---|---|
| ett hundhuvud | obestämd form |
| ett hundhuvuds | obestämd form genitiv |
| hundhuvudet | bestämd form |
| hundhuvudets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hundhuvuden | obestämd form |
| hundhuvudens | obestämd form genitiv |
| hundhuvudena | bestämd form |
| hundhuvudenas | bestämd form genitiv |


