publicerad: 2015
husbonde
hus|bonde
substantiv
~n ‑bönder • i äldre tid: man som förestod större hushåll ofta med tjänstefolk
| Singular | |
|---|---|
| en husbonde | obestämd form |
| en husbondes | obestämd form genitiv |
| husbonden | bestämd form |
| husbondens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| husbönder | obestämd form |
| husbönders | obestämd form genitiv |
| husbönderna | bestämd form |
| husböndernas | bestämd form genitiv |


