publicerad: 2015
hustomte
hus|tomte
substantiv
~n ‑tomtar • person el. sagofigur som håller det fint i ett hem
| Singular | |
|---|---|
| en hustomte | obestämd form |
| en hustomtes | obestämd form genitiv |
| hustomten | bestämd form |
| hustomtens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hustomtar | obestämd form |
| hustomtars | obestämd form genitiv |
| hustomtarna | bestämd form |
| hustomtarnas | bestämd form genitiv |


