publicerad: 2015
härjare
härj·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. härjarna härja
| Singular | |
|---|---|
| en härjare | obestämd form |
| en härjares | obestämd form genitiv |
| härjaren | bestämd form |
| härjarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| härjare | obestämd form |
| härjares | obestämd form genitiv |
| härjarna | bestämd form |
| härjarnas | bestämd form genitiv |


